Det kan sagtens lade sig gøre at drikke vin til rabarber.
Vin til rabarber. Glem det – de er simpelthen for syrlige!
Og så alligevel ikke. For vel er rabarberen fra naturens side ualmindelig syrerig (oxalsyre), men fordi vi netop vælger at søde den voldsomt og lader den indgå i desserter – oftest i kombination med vanilje – åbner der sig en del muligheder for at drikke et lækkert glas dessertvin til.
Med syren in mente handler det om at udse sig en vin, der ikke udelukkende er sukret, men som også giver det syremodspil, der skal til, for at rabarberen ikke bliver for dominerende i sit udtryk.
Riesling-druen har den fornødne syre, og når den får lov at optræde i en senhøstet udgave med højt sukkerindhold og ædelråd – gerne en trockenbeerenauslese – går det rigtig godt.
Ædelråd – dvs. at druerne får lov at hænge længere på stokkene og blive angrebet af råd, hvorved de tørrer ind og saften i dem koncentreres – finder man også i de ædle vine fra Sauternes. De er ganske kostbare, men mindre ædle udgaver på samme druetyper finder man i Bordeaux’ yderdistrikter (eksempelvis Cadillac).
Også visse oversøiske producenter fremstiller sauternes-lignende dessertvine, som kan være ganske hæderlige. Særligt Chile er med helt fremme med vine på semillon- og sauvignon blanc-druerne til en brøkdel af prisen. Hold blot øje med, at sødme/syrebalancen er intakt i vinen.
Det er den helt sikkert i de søde vine fra Loire, som laves på druen chenin blanc. Vinene, som desværre heller ikke er helt billige, kendes under navne som Coteaux de Layon og Savennières og er oplagte som ledsagere til desserter med rabarber, hindbær, æbler og anden syrerig frugt.
I visse sammenhænge indgår rabarber som tilbehør til madretter, hvor man hyppigst vil vælge at drikke rødvin til. Det kunne være som rabarberkompot til f.eks. gammeldags, grydestegt kylling. Og lad det være sagt med det samme: Rabarberne er her virkelig en udfordring. Rådet må derfor være at vælge en rødvin, som fra naturens hånd har de syrlige, frugtige (rabarberagtige) noter, som kan matche den sursøde kompot.
Vi skal med andre ord ikke have fat i en tung, fadlagret sag. Prøv i stedet med en ung, syrerig beaujolais, en let urtet cabernet franc fra Loire eller en frisk chianti. Der er ikke garanti for, at det fungerer, men det er forsøget værd.
I den hvide afdeling kunne et bud være en moden riesling – f.eks. en tysk kabinett eller spätlese uden for voldsom restsødme eller en tilsvarende udgave fra Alsace.