Vinstyrke2 skrives og redigeres af Kim Bretov.
Jeg er journalist, som gennem flere år har beskrevet og anmeldt vine i diverse medier – trykte såvel som digitale. De seneste år har jeg arbejdet som både salgskonsulent, kommunikationsmedarbejder og tekstforfatter i vinbranchen og har løbende deltaget i et utal af smagninger og vinrejser rundt om i verden.
Ved siden af har jeg bestyret flere vinklubber og har således stor erfaring med selv at arrangere smagninger.
Selv om jeg går kritisk til værks, vil jeg gerne understrege, at vin er min lidenskab, og jeg er altid åben over for nye oplevelser og smagsindtryk.
Her på sitet kan du læse anmeldelser af de nyeste vine på markedet, artikler fra vinens verden og gode råd om mad- og vinsammensætning.
Det betyder stjernerne
Vinene vurderes på en skala fra 0 til 6 stjerner og udelukkende ud fra kvaliteten. Det siger sig selv, at dyrere vine ofte holder et højere niveau end de billige, og det smitter naturligvis af på vurderingen. Dog belønner jeg gerne de vine, som både har et højt kvalitetsniveau og er rimelige i pris.
Skulle jeg give vinene point efter den ofte benyttede Parker-skala, hvor 100 er det højest opnåelige og 50 det laveste, kan betydningen af stjernerne opstilles nogenlunde sådan:
6 stjerner: 95-100 point
5 stjerner: 90-94 point
4 stjerner: 85-89 point
3 stjerner: 80-84 point
2 stjerner: 70-79 point
1 stjerne: 60-69 point
0 stjerner: 50-59 point
Kim Bretov
Skyttedal 18
2850 Nærum
Mail: bretov@mail.dk
