Terra de Cuques 2012, Terroir Al Limit, Priorat
Pris: 259,95 kr
www.theis-vine.dkDruer: Pedro ximenez og Muscat
Pris: 259,95 kr
Druen pedro ximenez er basis for den sliksøde og klistrede PX sherry, men her støder vi på den i en tør udgave, som tilsat en smule af en anden dessertdrue, muscat, udgør kultproducenten Terroir Al Limits bud på en – kan man vist godt sige – anderledes hvidvin.
I glasset fremstår den nærmest tåget, og det skyldes, at vinen er ufiltreret. Næsen er utrolig aromatisk. Særligt muscat’en fornemmes i den sødmefulde og parfumerede duft.
Det sødmefulde går igen i smagen, som domineres af gule bær, bl.a. stikkelsbær og mirabeller, men alligevel munder ud i et let syrebid med et strejf af fernis.
En meget speciel vin fremstillet i begrænsede mængder, hvilket mærkes på prisen. Kræver retter med fed hvid fisk og cremet sauce.
Druer: Pedro ximenez og muscat
Alkohol: 13 pct.