Mange får det dårligt af rødvin. Så galt behøver det ikke at gå.
Hver gang jeg drikker rødvin, får jeg ondt i hovedet. Nu er jeg holdt helt op med det. Sådan lyder det indimellem fra folk – og især kvinder – som døjer med smerter og ubehag efter bare et par glas.
Eksperterne er i tvivl om, hvad der præcis forårsager hovedpinen. Men ser vi bort fra den tilstand, vi alle kender som tømmermænd, der opstår ved 
overdreven indtagelse af alkohol, peger undersøgelser først og fremmest på, at vinens indhold af tanniner er synderen.
Tanniner, som vi også kender som garvesyre, findes i druernes skal og kerner og overføres således til vinen. De findes også i de egefade, som vinen lagres i. Og når tanninerne optages i kroppen, frigives stoffet serotonin, som overfører signaler i nervesystemet. Symptomerne kan bl.a. være hovedpine, uro, hurtig puls, svedeture, diarré og rysten.
Tidligere mente mange, at svovlindholdet i vinen gav hovedpine. Det er definitivt slået fast ikke at være årsagen.
Er der overhovedet noget, man kan gøre for at undgå ubehaget?
Ja, som nævnt kan man vælge den drastiske løsning helt at lægge rødvinen på hylden. Ved kun at holde sig til hvidvin, minimerer man voldsomt risikoen for at blive ramt af hovedpine, i og med at indholdet af tannin i hvidvin er meget lavt eller ikkeeksisterende.
Man kan imidlertid også eksperimentere med de rødvine, som fra naturens hånd ikke er tanninrige. Det er særligt rødvine lavet på pinot noir-druen. Her skal vi til Bourgogne, Tyskland og Italien eller Californien, New Zealand, Chile og Argentina for at finde eksempler på gavesyrefattige vine.
Den blå drue med mindst garvesyre er gamay, som anvendes til de lette, friske beaujolais-vine. Den indgår også i visse af rødvinene fra Loire.
De norditalienske barbera-vine er høje på syre, men lave på garvesyre. Blot skal man være opmærksom på fadlagringen, hvorfra tanninerne også kan stamme. Det gælder også de toskanske vine på druen sangiovese, som i deres reneste form kan drikkes uden risiko for hovedpine.
Går det alligevel helt galt med de røde, er det et forsøg værd at skifte til rosé. Vinene er ikke fadlagerede og kommer kun kortvarigt i kontakt med drueskallerne – altså ingen tannin.