Det falder sjældent i god jord, når en person vil belære alle andre om vinens mysterier.
Du ved lidt om vin. Måske endda en hel del. Men det berettiger dig ikke til at plage omgivelserne med din viden. Selv om du er klar over, at rød bourgogne laves på pinot noir, og at Bordeaux’ Grand Cru-klassifikation stammer tilbage fra 1855, gør det dig ikke nødvendigvis til talerør for samtlige vinguder.
Så næste gang, du føler dig kaldet til at bræge løs om vulkansk jord og svedig hestesaddel, bør du have ti scenarier i tankerne. Sådan undgår du nemlig at blive en vinsnob:
* Dit glas er er ikke en spa-pool, så lad være med at slynge vinen vildt rundt i glasset. Det er unødvendigt, og du risikerer bare at slaske det hele ud over kanten. Et roligt sving er tilstrækkeligt til at ilte vinen.
* Er du en sniffer? En person, som omdanner næsen til en snabel og med lukkede øjne og et henført udtryk nærmest snuser vinen op af glasset. Lad være med det. Folk omkring dig får kvalmefornemmelser – og går du over til at slubre, smaske og gurgle højlydt, sidder du pludselig helt alene ved bordet.
* Du holder en middag eller en fest og serverer vin. Problemet er, at ikke alle i selskabet har forstand på de dele, så du vælger at gemme de gode flasker i køkkenet til dine ”rigtige” vinvenner og serverer billigt sprøjt til de øvrige uindviede gæster. Ikke et sympatisk træk – og bliver det opdaget, er risikoen for, at det tynder ud i vennekredsen, ret stor.
* I sidder nogle stykker og drikker vin. En af vennerne mener at kunne fornemme solbær i duften. Det gør du ikke, men lad nu for guds skyld være med at udbryde: ”Mærkeligt, det kan jeg overhovedet ikke følge dig i. Jeg synes snarere, vi er ude i noget blåbær og blomme”. Din oplevelse af vinen er ikke mere rigtig end en andens.
* Der er en årsag til, at nogle mennesker har job som vintjenere. De ved noget om vin. Det gør du muligvis også, og det kan du så ringe til din mor og prale med. Men afhold dig fra at gå ind i en diskussion med sommelieren på den restaurant, hvor du har valgt at tilbringe en hyggelig aften sammen med din kæreste eller ægtefælle. Kommentarer som ”nej, denne riesling er faktisk dyrket på skiferholdig jord, kære ven” giver ikke point.
* ”Kan I li’ vinen? Synes I ikke, den passer godt til maden?” … En middag er ikke et rundkredsarrangement i børnehaven, så spar på de pædagogiske virkemidler og lad dine gæster nyde maden og vinen i ro og mag. Har de en mening om det, de får i glasset, skal de nok komme frem med den.
* Du behøver ikke altid bemægtige dig vinkortet på en restaurant. Det kan jo være, at en anden i selskabet også har et input til det, I skal drikke. Naturligvis ved du meget mere end alle de andre, men omvendt giver det vennerne mulighed for at øve sig, og er du rigtig tarvelig, kan du jo altid belære dem bagefter om, at den dér cabernet fra Chile ikke lige var det oplagte valg til en cæsars salat.
* ”Hvis det er jeres almindelige vinkort, vil jeg gerne bede om skatkammerkortet, tak” … Nej, ikke alle restauranter har lige spændende vine på kortet, men det berettiger ikke til snobbisme. Sæt dig i stedet ind i tingene på forhånd, og er du ikke tilfreds med restaurantens vinkort, så find en anden i stedet for at møde op og spille fornærmet.
* Er det noget, mange ikke kan tage, er det pointryttere. Dem, der ryster Parker-scores ud af ærmet, hver gang en flaske kommer på bordet. Jo, det er imponerende, at en vin har fået 96 point, men det behøver du ikke indvie alverden i. For ærligt talt, de er nok ret ligeglade.
* Fint, at du ved, en berømt vin fra Margaux-distriktet udtales Kirwuan, og ikke Kirvang, men er der nogen, der har ringet til sprogpolitiet? Nej. Så selv om din mund er ved at koge over, behøver du ikke give efter for trangen til at rette på dine omgivelser. Ingen vil alligevel takke dig for det.
Kilde: VinePair