Vinstyrke2 giver dig den ultimative guide til rosévin.
Her på kanten af den spæde sommer er flaskerne med lyserøde lækkerier så småt ved at indfinde sig på frokost- og havebordene. Rosévinen er stille og roligt ved at genvinde sin popularitet blandt danske vindrikkere og er mange steder blevet indbegrebet af den ægte sol- og sommerdrik.
Rosé sælges i alskens udformninger og kvaliteter. Noget er godt – og en hel masse bør man gå i en stor bue udenom. Det hænger sammen med, at ikke alle vinområder er lige velegnede til at producere denne vin, som i sit grundudtryk bør fremstå let, blid og frugtig – og gerne med en frisk, sprød tone uden dog at kamme over i syren.
”Der er rødvin, og så er der hvidvin, og hvis man blander dem, så får man rosé. Sådan er dét!”
Så kategorisk kommer det fra figuren Erik i ”Rytteriet”, når han belærer sin underkuede kone Else om vinverdenens mysterier. Men helt så simpelt er det nu ikke.
Jo, i visse vinregioner accepteres denne metode, men vinene er også derefter. Den korrekte måde at fremstille rosévin på foregår udelukkende med rødvinsdruer. Farven på vinen bestemmes af, hvilke druer man arbejder med, og hvor længe skallerne er i kontakt med mosten.
Det kan gøres på flere måder. Den mest anvendte er at presse druerne og herefter fjerne skallerne ret hurtigt. Det giver en delikat, lys rosé. Nogle producenter lader skallerne ligge sammen med druesaften længere tid ligesom ved fremstilling af rødvin. Først når gæringen er gået i gang, hældes mosten fra og gæres videre separat. Det resulterer ofte i en mørkere udgave.
Den mest skånsomme metode kaldes saignée. Her lader man undertiden druernes egen vægt presse frugten, hvorved de nederste druer brister og nærmest ”bløder” ned i karret. Denne proces kan tage mellem 2 og 12 timer og er afgørende for, hvor mørk vinen ender med at blive. Mosten fjernes og gæres for sig selv, mens resten af druematerialet indgår i rødvinsproduktionen.
Test af adskillige vine har overbevist Vinstyrke2 om, at de lækreste roseer nu engang produceres i Provence. Især hvis man er villig til at betale over 80 kr. flasken. Generelt bør man holde sig fra både spansk, australsk og amerikansk rosé. Mange af vinene er voldsomt kulørte og kvabsede og savner i den grad friskhed.
Tips:
* Rosé er ikke en gemmevin. Gå altid efter de nyeste årgange. Vinen har en tendens til at blive flad og ligegyldig efter et par år, så drik den her og nu.
* Vinen skal drikkes køligt, men helst ikke direkte fra køleskabet. Prøv dig frem med en temperatur på omkring 9-10 grader. Jo sødere roseen er, jo køligere bør den være.
* Retter med hvidløg har det generelt godt med rosévin. F.eks. rejer eller kraftig fiskesuppe med aïoli (hvidløgsmayonnaise). Røget skinke og pølse matcher også roseen.
*Moden har de senere år præget producenterne i retning af at fremstille lyse, næsten blege rosévine. Særligt i Middelhavsregionen. Det tager nogen gange overhånd, så man næsten ikke kan se, om der er tale om hvidvin eller rosé. En ægte provence-rosé bør være enten lakse- eller løgskalfarvet.
Vinstyrke2 vil i den kommende tid anmelde forskellige roseer her på sitet.