Eclipse, Romain Paire, Vin Mousseux Aromatique de Qualité
Pris: 202 kr.
loegismose.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Gamay
Lavalkoholisk lyserød boblevin fremstillet biodynamisk og med begrænset svovltilsætning. Relativt tør i næsen med indslag af fersken, jordbær og nedfaldsfrugt og en let mineralsk tone. Smagen byder på noter af jordbærgrød, søde æbler og melon samt et strejf af kalk. Der er god mundfylde og tillige en del sødme, og boblerne prikker friskt og livligt.
Ganske spændende alternativ til roséchampagne eller crémant. Drik den som aperitif eller som ledsager til charcuteri eller frisk frugt. En oplagt picnicvin. 4½ stjerner.
Alkohol: 9,5 pct.