Chateau Grange Cochard, Le Plateau 2019, Morgon
Pris: 149 kr. (v/ 6 fl.)
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Gamay
Mørk i glasset og ligeledes i duften med indslag af blomme, sorte kirsebær og brombær iklædt en anelse grønne krydderurter og muld. Mundfornemmelsen er cremet, blød og fyldig, og smagen proppet med modne bær. I eftersmagen kommer syren og en snert af bitterhed i retning af frugtskal.
En rigtig god beaujolais. Velkomponeret og moden med tilstrækkeligt at byde på, hvis menuen står på fjervildt eller blot en vildsvinepaté. Også god til faste, kraftigt smagende oste.
Alkohol: 13,5 pct