Gloria, Reserva 2014, Vicente Faria, Duoro
Pris: 99,95 kr. (79 kr. v/ 6 fl.)
www.andrupvin.dkDruer: Tinta roriz, Touriga nacional og Touriga franca
Slægtskabet med portvin fornægter sig ikke i denne reserva fra Duoro-regionen i Portugal. Druerne er de samme, og det fornemmes ikke mindst i duften. Sødmefuld blomme og brombær, kaffe og kakao og en snert vanilje – men med syre fra vilde blåbær.
Modne bær og chokolade præger smagen, som dog er ganske afdæmpet på sødmen. Tanninerne er blide. Alkoholen behersket. Og syren balancerer vinen og gør det interessant at drikke den – f.eks. til en grillet lammekotelet med fedtbræmme.
Vi ender på fem små stjerner.
Alkohol: 13 pct.