Solone, Primitivo 2016, Salento
Pris: 149,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.vinmedmere.dkDrue: Primitivo
Man skal aldrig gå ned på udstyret, synes producenten bag denne vin at have tænkt, da han valgte at tappe sin unge primitivo på ikke bare en tung, men en monstertung flaske. Og vægt og tyngde matcher da også indholdet. Her er tale om en overdrevent voldsom vin med en alkoholprocent på hele 17.
Syltede kirsebær, fed blommefrugt, tobak og kakao står op af glasset. Alkoholen bider let, og smagen af svesker, blommer og piratrom hænger tungt i munden i et ekstremt sødligt udtryk. Ja, faktisk er vinen så sød, at man nemt kunne forveksle den med hedvin og drikke den til risalamanden juleaften.
Denne vin er bare for meget!
Alkohol: 17 pct.