Domaine Tour Saint-Michel, Cuvée des Deux Soeurs 2012, Châteauneuf-du-Pape
Pris: 179,95 kr. (v/12 flasker)
Châteauneuf i det sydlige Rhône er som regel et oplagt bud på en saftig, kraftig vin. Denne Tour Saint-Michel er baseret på 90 pct. grenache og 10 pct. syrah, og trods en alkoholprocent på 15 er den hverken sprittet eller tung. Nærmest let og vinøs med noter af chokolade, kirsebær og provencalske krydderier.
Er man på jagt efter en sydfransk bulderbasse, er denne således ikke oplagt. Vinen er næsten for elegant og mangler i den sammenhæng lidt tyngde. Til gengæld en behagelig afveksling fra de højoktane udgaver, man ofte støder på.