Grover, Art Collection, Sauvignon Blanc, Nandi Hills
84
Pris: 99 kr.
vindien.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Sauvignon blanc
Den allestedsnærværende franske winemaker Michel Rolland er konsulent på vinene fra indiske Grover. Det kan man så undre sig over, for hvordan kan han lægge navn til et så uspændende produkt som denne sauvignon blanc?
Duften har let bitre aromaer af grape og ribs og forekommer en anelse kalket. Mundfornemmelsen er slap med en nedtonet syre atypisk for sauvignon blanc. Smagen har bitre noter à la te, der har trukket for længe. Noter af gul grapefrugt og knap så moden blomme er ikke tilstrækkelige til at gøre vinen interessant, og selv om stilen lægger sig op ad oversøisk vin, er der ikke megen tropisk frugt at spore. Den bitre eftersmag er lige i overkanten.
Alkohol: 13,5 pct.