Brezo de Gregory Pérez, Godello 2022, Bierzo
91
Pris: 90 kr. (v/ 6 fl.)
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Godello og Doña blanca
Saftig og sprød sag, der kunne minde om chablis, men såmænd stammer fra det nordvestlige Spanien. Dufter frisk og mineralsk. Aromaer af kvæde, æbleskræl, gule bær og knust sten spræller i glasset, og når du får vinen i munden, prikker den kortvarigt på tungen og lukker op for en overflod af saftspændte frugter. Jeg noterer mig bl.a. sprøde æbler, sødlig klementin og bitter grape … samt et opkvikkende anstrøg af lim. Der går en fin syrestreng gennem hele vinen, som fremstår spillevende og pivfrisk.
Du kan roligt drikke den til alle former for hvid fisk og skaldyr. Jeg er glad i munden.
Alkohol: 12,5 pct.