Domaine de Colette, Le Mont 2020, Moulin à Vent
Pris: 145 kr.
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Gamay
Beaujolais er en del af Bourgogne, og jeg medgiver, at visse af vinene fra denne sydligste del af regionen kan have lidt bourgogne-karakter. F.eks. denne vellykkede moulin à vent, der stilmæssigt – og ikke mindst kvalitetsmæssigt – slår delvis burgundiske takter an.
Den dufter af våd skovbund og mørke kirsebær med et lettere likøragtigt præg. Fylder godt i munden og præsenterer sødmefuldt frugtige noter af kirsebær, blåbær og brombær i et meget rent udtryk. Stadig ungdommelig, men ganske balanceret i syren.
Alkohol: 13 pct.