The Laughing Magpie, Shiraz Viognier 2016, d’Arenberg, McLaren Vale
Pris: 220 kr.
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Ganske seriøs shiraz uden antydning af marmeladesødme eller andre unoder. Ingen tvivl om, at winemaker Chester Osborn har skævet til producenterne i Côte Rotie, som har for vane at tilsætte et par dråber viognier i deres syrah-vin.
Der er et snif af alkohol i duften, men frugten toner rent igennem og får flot følgeskab af tobak, urter og meget, meget mørk chokolade. Vinen har godt greb i mundtøjet og et markant chokoladepræg nærmest blottet for sødme. Bærfrugten – primært brombær og solbær – holdes stramt på sporet, og det hele friskes op af en kølende eukalyptusnote.
Alkohol: 14,5 pct.