Les Sorts, Vinyes Velles 2018, Celler Masroig, Montsant
92+
Pris: 220 kr. (v/ 6 fl.)
holtevinlager.dkLink til vinen hos forhandler.
Lidt af et udstyrsstykke. En vin, der skal præstere – og gør det. Alkoholprocenten er høj, men det fungerer faktisk uden at blive for meget af det gode.
Dufter af moden blomme og hindbær, friske urter, kakaopulver og bacon. I smagen fornemmes en fed coating af chokolade og svagt jammy frugt – primært hindbær, kirsebær og boysenbær. Udtrykket er tæt, sødmefuldt og koncentreret. Carinyena-druen (carignan) viser tænder hen mod afslutningen i form af bitterhed og rå tanniner. Er vinen i balance? Det lyder måske ikke sådan, men det er den. Et godt bud på en ledsager til chili con carne.
Alkohol: 15 pct.