
Sabelli-Frisch, La Malinche 2019, Mission, Somers Vineyard, Mokelumne River, California
Pris: 240 kr.
kkwine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Mission
Mission er Californiens ældste druesort og tæt på uddød, hvis det ikke var for et fåtal af producenter, som stadig holder liv i de særlige vine fremstillet på denne historiske drue. En af dem er Adam Sabelli-Frisch. Han siger selv, at han er besat af druen, og det skal man vist også være, hvis man skal gennemføre denne ”Mission Impossible” og tro på, at den har en fremtid i dagens marked.
I glasset er vinen lys som en pinot noir fra Alsace. Duften er utrolig aromatisk og kan minde om rosé fra Tavel. Krydret og med en let sødme af blomme, kirsebær og tørret frugt. Desuden toner af kamfer og tobak. I smagen åbenbares en mærkbar syre kombineret med en sødme à la tørret abrikos og sveske. En snert af tannin dukker op i afslutningen. En meget anderledes vin.
Alkohol: 12,5 pct.