Estaladiña de Gregory Pérez 2022, Bodgas y Viñedos Mengoba, Vino de Mesa
91+
Pris: 325 kr. (v/ 2 fl.)
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Estaladiña
Estaladiña-druen er ikke videre udbredt, men har et fint potentiale i det nordvestlige Spanien. Det mærkes tydeligt i denne vin skabt af franskmanden Gregory Pérez. Frisk og rødfrugtet i duften med urtede og let parfumerede toner samt et fint strejf af kamfer. Vinen har fået 10 måneder på eg. Det fornemmes, men dominerer på ingen måde. Noter af søde kirsebær og syrlige brombær balancerer smukt og rent i et udtryk af modenhed, friskhed og syre.
Passer godt til ikke alt for kraftige kødretter – gerne med lam eller gris og masser af krydderurter.
Alkohol: 13 pct.