Fuligni 2014, Brunello di Montalcino
Pris: 409,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.theis-vine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Sangiovese grosso
Selv i svage årgange rammer brunello-mesteren Fuligni aldrig ved siden af. Her har vi en vin, som måske ikke har den største dybde. Til gengæld er drikkeglæden ikke til at tage fejl af, og undertiden kan det være rart at gå om bord i en relativt ung brunello, som er rigtig rar at drikke fra første mundfuld.
En kølig note i samspil med blomme, kirsebær, soltørrede urter og ædelt træ suger dig direkte ned i glasset. Smagen tager over og inviterer med sin solmodne mund og friske indslag af lyse og mørke kirsebær til umiddelbar nydelse. Selv til retter med kalvefilet og lys sauce sidder denne letvægts-brunello lige i skabet.
Alkohol: 14 pct.