Y. Amirault, La Source 2018, Saint Nicolas de Bourgeuil
Pris: 125 kr. (v/ 6 fl.)
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Cabernet franc
Dette er den rene rødvinssaft. Og det er positivt ment. For magen til saftig, frugtig og let drikkelig vin skal man lede længe efter. Den ene mundfuld tager den anden, og pludselig er flasken tom. Hvor er det skønt at nyde en relativt ukompliceret vin, der bare strutter af ungdommelig velsmag.
I duften får du jordbær og brombær plukket, når de er allermest modne, lidt grannåle og en mælket fedme, som virker utroligt indbydende. Det første sip afslører en silkeblød struktur og en overflod af rød frugt. Syren er balanceret til perfektion, og det hele spices op af det fineste peberdrys og lidt krydrede og røgede noter à la stegt chorizo.
Drik denne loirevin afkølet (11-12 grader) til fisk – f.eks. en laksetærte med spinat.
Alkohol: 13 pct.