Abel Jobart, Brut Selection, Blanc de Noirs, Champagne
Pris: 150 kr. (v/ 12 fl.)
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Meunier
Lad mig slå fast med det samme: Jeg kan rigtig godt li’ denne champagne! Den har måske ikke den største kompleksitet, men den smager bare godt – og så er prisen yderst elskværdig.
Kalk og kridt i næsen, kamilleblomst, rød bærfrugt og en anelse citrus. Frisk og indbydende. I munden blid mousse og behersket syre. Jeg støder på røde æbler, ribs og en snert af brøddej understøttet af en fin mineralitet. Her er pæn dybde og en behagelig blødhed, som inviterer til store slurke med deraf følgende festhumør. En oplagt nytårsboblevin.
Alkohol: 12 pct.