Begali Lorenzo, La Cengia 2015, Valpolicella Ripasso Classico Superiore
Pris: 125 Kr.
www.bichel.dkDruer: Corvina og Rondinella m.fl.
Dette er en ripasso, som hellere vil være noget helt andet. Lyder det spøjst? Ja, måske. Men sagen er den, at producenten, familien Begali, ønsker at lægge afstand til den flodbølge af middelmådige ripassoer, som de senere år har oversvømmet supermarkedernes vinhylder.
Derfor er stilen i vinen præget af større friskhed, renere frugt og mindre sødme. I duften får vi både kirsebær og blomme, men i en grønlig/urtet indpakning, som frisker vinen op. Smagsmæssigt strammes blommefrugten op af tobak, let bitter chokolade og grønne grene.
Tilbage sidder man med et glas, der mere minder om gængs valpolicella superiore end om ripasso. Men det smager nu godt.
Alkohol: 14 pct.