Marcelle 2018, Emmanuelle Mellot, Reuilly
Pris: 155 kr. (v/ 6 fl.)
www.vinfraloire.dkDrue: Pinot gris
Er dette en rosé? Farven er svagt orangerosa – meget svagt – og druen, vinen er lavet på, er pinot gris, som man oftest ser anvendt i hvidvinsproduktionen. Men det lader de sig ikke anfægte af nede i Loiredalen. En kendsgerning er det da også, at pinot gris, der er i familie med pinot noir, har et rødligt pigment. Lader man skallerne ligge en smule længere med mosten, tager den farve – og bum, så har man rosévin. Processen kender man også fra orangevin, hvor det faktisk lykkes at trække farvepigment ud af selv de grønneste druer.
Så svaret på det indledende spørgsmål er: Nej, det er ikke en orangevin. Ja, det er en rosé.
Vinen har en afdæmpet duft af honningblomst og frugtige noter af hvide ribs og gule bær. Pinot gris-druens fedme er ikke til at tage fejl af, og sødtonerne af honning og muskat træder tydeligt frem i smagen. Et ganske lækkert glas … men havde jeg smagt blindt, ville jeg helt sikkert have gættet hvidvin.
Alkohol: 13 pct.