Jean-Paul-Dubost, Les Burdelines 2017, Moulin-à-Vent
Pris: 175 kr. (v/ 6 fl.)
noerkofod.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Gamay
Purpurfarvet og tindrende i glasset. Beaujolais i den mørke og maskuline stil med bundfald og en syre, der går lige til grænsen. Dufter modent af blommelikør, blåbær, parfumerede kirsebær og mørk, mørk chokolade. Strammer en anelse til i munden og afslører udviklingspotentiale. Masser af sorte og blå bær i smagen, der tillige har både jordede og urtede toner.
Moulin-à-Vent er ofte den længstlevende af cru’erne i Beaujolais, og her har vi i hvert fald gang i en kraftkarl, der vil levere de næste mange år. Går du i krig med denne 2017’er nu, vil jeg indstændigt opfordre til, at der kommer rødvinsindkogt kød på tallerkenen. En grillet côte de boeuf kan også gøre det.
Alkohol: 13 pct.