Corison, Cabernet Sauvignon 2016, St. Helena, Napa Valley
Pris: 1000 kr.
kkwine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Cabernet sauvignon
For en gangs skyld en californisk cabernet, som ikke hælder til den tunge side rent alkoholmæssigt. 13 pct. er usædvanligt på disse kanter, men det klæder faktisk vinen, som har en kølig nerve og en forfriskende syre, samtidig med den rummer stor koncentration.
Tæt i duften med nuancer af hindbær-/brombærcoulis og fint parfumerede violer. En let kølighed antyder eukalyptus. I smagen stor koncentration af brombær, solbær og blåbær, noter af chokolade og en anelse urter og solbærblade. En ualmindelig elegant cab, der med tiden sagtens kunne forfremmes til seks stjerner.
Alkohol: 13,1 pct.