Les Cadoles 2018, Vignerons de Mancey, Macon-Villages
Pris: 90 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
2018 er ikke den nemmeste hvidvinsårgang i Bourgogne, og når vinen har sin oprindelse i den sydlige del af regionen, nemlig i Maconnais, kan resultatet opleves lidt for meget til den varme side. Varm var årgangen nemlig, og det mærkes i denne vin fra kooperativet i Mancey.
Duften har umiddelbart varme toner og en svag sødme. Efter nogen tid i glasset dæmpes sødmen en anelse og giver plads til friskere nuancer af grønne æbler, kvæde og havtorn samt et syrligt citruspræg. I munden en varm krydring, en fornuftig syre og lidt anonym gul frugt. Vinen har afgjort burgundiske træk – dog i den jævne stil – og smagen er ikke ligefrem den længste og slutter lettere metallisk.
Alkohol: 12,5 pct.