Domaine Latour-Perronet 2018, Volnay
Pris: 235 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Pinot noir
Denne bourgogne smagte jeg over tre dage, og vinen var klart bedst på 2. og 3. dagen. Med andre ord. Giv den ilt.
Duften er intens med toner af eau de vie de kirsch, brombær og boysenbær og et touch af tobak og muld. Jeg er vild med den næse! I munden både tør og lækkert saftig. Her er noter af modne sorte kirsebær og mørke hindbær i et koncentreret udtryk. Samtidig fornemmes et friskt, grønt strejf. Absolut drikbar nu til alle former for fjerkræ.
Alkohol: 13 pct.