Daou, Chardonnay 2020, Paso Robles - Adelaida District
91
Pris: 799 kr.
www.hjhansen-vin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Heavy. Koncentreret. Fed … Californisk chardonnay, når den virkelig viser, hvad den kan.
De franske fade gør til at begynde med begrænset væsen af sig. En svag tone af dild fornemmes i duften, der til gengæld emmer af gule stenfrugter, pære, brioche og ananas. I smagen manifesterer fadet sig markant med en prikkende, krydret tone, der akkompagnerer de sødmefulde noter af mandel, honning og cremet citronyoghurt.
Alkohol: 14 pct.