Closerie des Alisiers, Vieilles Vignes 2017, Marsannay
89
Pris: 259,95 kr. (v/ 6 fl.)
supervin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Over 5 år på bagen kan være lige lovlig længe for en hvidvin med blot village-appellation i Bourgogne. Det synes dog ikke at være et problem med denne marsannay. Modenheden mærkes, men vinen har stadig tilpas friskhed og syre … og kun en svagt oxideret tone.
I næsen får du fine ferskennoter, hvid pære og anis. En anelse mineralitet pynter også på duftoplevelsen. Vinen har flot mundfylde – nogen vil kalde det smørfedme – og i smagen en markant aroma af sød lakrids, lidt citrus og gul frugt. Et godt bud på en ledsager til federe fiskeretter eller modne oste.
Alkohol: 12,5 pct.