Baron Maxime, Pinot Noir 2022, Pays d’Oc
Pris: 65 kr. (v/ 6 fl.)
www.andrupvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Pinot noir
Der er pinot noir, og så er der pinot noir. Ofte bedømmer man vinene med udgangspunkt i de røde vine fra Bourgogne, men det giver ikke nødvendigvis mening. En pinot noir fra Californien vil aldrig komme til at smage som en pinot fra Beaune, og det har da heller aldrig været intentionen.
Når det så er sagt, må vi erkende, at ikke alle producenter formår at få et fornuftigt resultatet ud af druen, der egentlig trives bedst i et køligere klima. En vin som denne, fremstillet i den brandvarme Languedoc-Roussillon region, viser ikke druen fra sin heldigste side. Duften er varm og bolsje/vingummiagtig med nuancer af hindbær, kirsebær og søde æbler i et syntetisk og slikkent udtryk. Også i munden forekommer vinen sødladen. Flad og syreforladt i frugten. Trættende at drikke i længden. En rigtig fattigmands-pinot.
Alkohol: 12 pct.