
Laurent-Perrier, Cuvée Rosé, Brut, Champagne
91
Pris: 799 kr.
Meny og CoopDrue: Pinot noir
Her er boblerne til kongens nytårstale. Særligt hvis du serverer små, lækre hapsere til – f.eks. med foie gras og hummersalat. Også god til en let forret. Undgå kaviar og østers; det bliver for salt.
Næsen har nuancer af røde kirsebær og umodne jordbær. Frisk, let og en smule metallisk. I glasset får du en lidt hidsig mousse. Intenst prikkende, frisk og sprød i munden, tør og ja, nærmest uden sødme. Noter af jordbær og ribs efterfølges af kridt og kalk.
Alkohol: 12 pct.