Leirana, Albariño 2018, Bodegas Forjas del Salnés, Rias Baixas
Pris: 143 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Albarino
Rias Baixas i Galicien i det nordvestlige Spanien er albariño-land. Den friske, aromatiske drue trives i de kølige dale langs Atlanterhavets kyst og giver ofte udsøgte og stærkt efterspurgte hvidvine, der er oplagte ledsagere til retter med friske skaldyr.
Leirana lægger ud med en karakteristisk parfumeret duft af moden pære og fersken samt et hint af våde sten. I munden ganske pæn fylde, markant mineralitet og fin lys frugt kombineret med lidt hyldeblomstsaft. Sødmen er afdæmpet og går over i en lettere besk afslutning – men ikke på en ubehagelig måde. En frisk og spændstig vin med god syre. Af sted til fiskemanden efter hummer, krebs og rejer!
Alkohol: 13 pct.