Heartland, Spice Trader 2013, Longhorne Creek
Pris: 129 kr.
www.wine.dkDruer: Shiraz og Cabernet sauvignon
Vinmageren Ben Glaetzer har fået vindyrkning ind med modermælken – eller skal vi sige modervinen – da hans forældre også er respekterede vinmagere fra Barossa Valley i Sydaustralien.
Hans vine er som regel dybt koncentrerede og ret kostbare, men den fremadstormende vinmager er også medejer af det mere prisvenlige vinmærke Heartland.
Denne shiraz/cabernet sauvignon-vin kommer herfra og har masser af brombær, chokolade og krydderier som nellike og kanel i næse og smag. Et spændende glas, der især vil egne sig til de krydrede og tunge retter, som vi kender dem omkring juletid, men også til de marinerede kødstykker på grillen.
Druer: Shiraz og cabernet sauvignon
Alkohol: 14,5 pct.