Pfaffl, Sandstein Zweigelt 2015, Niederösterreich,
Pris: 75 kr. (v/ 12 fl.)
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Zweigelt
To druetyper har jeg det generelt lidt stramt med: Den sydafrikanske pinotage og den østrigske zweigelt. Fælles for dem er, at de begge er klonede sorter. Om det er forklaringen, skal jeg ikke kunne sige, men de giver ikke rigtig mening i mit smagsunivers.
Østrigerne er selv ganske begejstrede for zweigelt (en krydsning mellem blaufränkisch og sankt laurent) og dyrker den i stor målestok. I denne version fra Pfaffl er det lykkedes producenten at lave en relativt koncentreret vin med en bund af moden mørk bærfrugt. Problemet er imidlertid, at både i duft og smag er der så voldsomme pebernoter, at de aldeles fjerner fokus fra frugten og nærmest dominerer hele vinoplevelsen. Peber kan være et forfriskende element i vin, men må aldrig overstråle det vinøse. Denne vin, som ellers er fra den flotte årgang 2015, kan minde lidt om ung syrah i en svag Rhône-årgang.
Testet på andendagen forekom pebernoterne endnu mere markante. Øv!
Alkohol: 12,5 pct.