Bitouzet-Prieur, Premier Cru 2015, Volnay Pitures
Pris: 350 kr. (v/ 12 fl.)
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Pinot noir
Vinkendere ved af bitter erfaring, at der er tidspunkter, hvor man skal drikke en bourgogne, og tidspunkter, hvor man ikke skal. Jeg havde visse forventninger til denne 1. cru fra den varme og normalt imødekommende årgang 2015, men de blev ikke rigtigt indfriet. Vinen forekom mig reserveret og lettere utilnærmelig. Først på tredjedagen begyndte den at give slip på herlighederne, men det er jo lidt længe at skulle vente på en vin.
Duften ganske dyb med aromaer af røde bær og en smule stald og kompost. I smagen brombær, moreller og strejf af stilk. Ikke megen syre og lidt spids i afslutningen. Måske det forkerte tidspunkt at gå ombord i vinen. For nærværende har jeg dog svært ved at se potentialet og må konstatere, at til prisen er det ikke stor bourgogne.
Alkohol: 13,5 pct.