The Coppermine Road, Cabernet Sauvignon 2009, d’Arenberg, McLaren Vale
Drue: Cabernet sauvignon
Pris: 319,95 kr. (på tilbud i februar til 249,95 kr.)
www.eriksorensenvin.dk
Magtfuld, ikonisk vin fra huset, som også står bag en af Australiens mest berømte shiraz-vine, The Dead Arm. Her er der tale om 100 pct. cabernet sauvignon dyrket på en mark, der ligger ved en lille vej ned til en gammel kobbermine – deraf navnet.
I smagen er der både solbær, blåbær og chokolade – og en hel del eukalyptus. Sidstnævnte vil nok aftage med årene og gøre den endnu mere rank og fuldendt. Har man tålmodigheden, er det en rigtig gemmevin – gerne 5-10 år eller længere.
Kan man ikke vente så længe, så giv den en time på karaffel og nyd den til en god oksebøf med kryddersmør eller lam med mynte.
Drue: Cabernet sauvignon
Alkohol: 14,5 pct.