Simon Bize & Fils, Les Champlains 2014, Bourgogne
Pris: 200 kr.
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Alene duften er alle fem stjerner værd – og lidt til! På etiketten en ordinær kommune-bourgogne, men når den kommer i glasset, fornemmes ægte burgundisk storhed.
Pære, grøn banan og æblemos understøttet af flot integrerede fadnoter udgør duftpaletten. Syrlige drops, citrus/lime, knivskarp syre og en smuk mineralitet pirrer smagsløgene og leder tankerne hen på stor bourgogne med cru-status. Forkæl dig selv med denne modne, men alligevel pivfriske chardonnay. Til prisen et kup. 5½ stjerner.
Alkohol: 12,5 pct.