Balthasar Ress, Schloss Reichartshausen, Riesling Spätlese 2022, Rheingau
92
Pris: 179 kr.
kogs.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Riesling
Frisk og gennemmineralsk riesling. Toner af våd sten, knust klippe og lavaaske hvirvler rundt i glasset. Ovenpå bygges en aromaprofil med citrus i diverse variationer, parfumeret pære og abrikos. Smagen byder på let sødme, som styres 100 pct. af en prikkende syre – præcis som en spätlese skal være. Jeg får delikate noter af klementin, tropefrugt og druemost i munden, toppet op med et strejf af kalk.
Vinen har så friskt et pust, at sødmen aldrig bliver for overvældende. Indsendt som julevin, men nok lidt af et sats til andestegen. Til gengæld nailer den rødkålen fuldstændig.
Alkohol: 8,5 pct.