Weingut Herbert Zillinger, Ried Hohes Eck, Grüner Veltliner 2018, Niederösterreich
Pris: 140 kr. /v/ 6 fl.)
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Grüner veltliner
Gul i glasset og ganske intens i næsen. Denne grüner veltliner rammer lidt uden for skiven sammenlignet med andre udgaver fra Østrig, men jeg er ret vild med den, netop fordi den har så stor intensitet.
Dufter mineralsk og røget af varm asfalt, tjære og lejrbål. Frugten er tæt på at blive overdøvet, men trænger akkurat igennem – primært gule bær og blommer. Mundfornemmelsen er fedmefuld, og i smagen buldrer noter af ananas og gul blomme løs i et overraskende flot samspil med peber og røg. Syren er til den beherskede side, men det berøver ikke vinen den kraft, der strømmer fra glasset. Drik den til fjerkræ eller cremede oste.
Alkohol: 13,5 pct.