Les Essentielles de Mancey, Chardonnay 2016, Bourgogne
Pris: 100 kr. (v/ 12 fl.)
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Når der står Bourgogne på etiketten, og vinen er hvid, kan du være sikker på én ting: Den kommer et eller andet sted fra i regionen. Men hvor og på hvilke marker druerne har vokset, står som regel hen i det uvisse. En sådan regional bourgogne kan i mange tilfælde være ganske glimrende, hvis producenten i forvejen producerer vine på et vist kvalitetsniveau. Men den kan også være lettere anonym grænsende til det kedelige.
Og det er netop tilfældet med denne udgave fra kooperativet i Mancey i Macon-distriktet. Du kan ikke sætte en finger på vinen – den er fejlfri med en fin syrebalance og en lettere kalket mineralitet. I næsen noter af gul stenfrugt og i munden klar, lys frugt og en snert af anis. Ganske få lag. Fint og godt … og hurtigt glemt.
Til en 100-kroneseddel har jeg smagt sjovere bourgogne end denne her.
Alkohol: 12,5 pct.