Les Demoiselles 2017, Benoit et Mathieu Fleuriet, Sancerre
Pris: 159 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Sauvignon blanc
Sancerre kan undertiden være til den meget tørre side, men her får du et glas, som nok er tørt, men ikke knastørt og med en flot frugtig karakter, masser af friskhed og stram mineralitet.
I næsen hyldeblomst, kamille, stikkelsbær og æble. Smagsmæssigt får du en overraskende frugtsødme. Dog også en velafstemt syre. Gul stenfrugt, mandarinsaft og æblemost – og fine mineralske undertoner. Faktisk en ret fyldig hvidvin, som sagtens kan klare de lidt tungere fiskeretter. Stilen er stadig udpræget fransk, så frygt ikke en Loire-version af newzealandsk tropejuice.
Alkohol: 13 pct.