Drouhin-Vaudon 2018, Joseph Drouhin, Chablis
Pris: 139 kr. (v/ 2 fl.)
www.hjhansen-vin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Frugtsødmen i denne vin er ikke lige det, man normalt forbinder med en chablis. Knastør kan man i hvert fald ikke beskylde den for at være. Næsen er ganske ekspressiv: Gul pære, galiamelon og æbleskræl. Også et hint af våd sten. I munden søde æbler, citrus og tropiske frugter, som bliver hængende længe.
Syren er overraskende neddæmpet. Svær at parre med de klassiske chablis-retter som hvid fisk og fjordrejer. Her kræves mere tyngde – måske en halv hummer. Et glimrende glas, men chablis havde jeg aldrig gættet på.
Alkohol: 12,5 pct