Maison Roche de Bellene 2021, Macon-Villages
90+
Pris: 169,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.theis-vine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Jeg smagte denne hvide macon over 3 dage, og den blev bemærkelsesværdigt bedre på tredjedagen. Stilen er nærmest chablisk med en markant syre og friskhed.
I duften en let mineralitet, men først og fremmest nuancer af sødlige æbler, fersken og melon. Det skal man dog ikke lade sig snyde af, for smagsmæssigt drejer vinen i en noget syrligere retning. Noterne af ananas og fersken fra dåse tilføjes et bittert strøg af æbleskræl og citronhinde. Og så tager syren over!
Det er dette kølige og lidt skarpe kick, der gør vinen interessant. Drik den gerne til jomfruhummerhaler eller krabbe.
Alkohol: 12,5 pct.