Krebs, Riesling Trocken 2018, Pfalz
Pris: 75 kr. (v/ 6 fl.)
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Riesling
En duft af modne grønne druer kombineret med gule æbler og en vis stenet mineralitet gør denne sydvesttyske riesling til et interessant bekendtskab allerede fra det øjeblik, den havner i glasset. Vi er ikke særligt høj oppe i hierarkiet – blot en basal gutswein – men den gør det rigtigt godt med de midler, den har til rådighed.
Frugtsødmen er omtrent moselagtig. Her tygger man nærmest i druerne og slutter af med en lille, forfriskende kernebitterhed. Det er sprød og nemt drikkelig most uden mavesårsfremkaldende syre. Pivtør, ja – men først og fremmest frugtig. En riesling, som går til de fleste lette fiskeretter, skaldyr og grønsagstærter.
Alkohol: 12 pct.