Leipp Leininger, Gewurztraminer 2016, Alsace
Pris: 105 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Gewürztraminer
Der går lang tid mellem, jeg åbner en flaske gewürztraminer, og det bebrejder jeg faktisk mig selv, for denne type vin er ofte forbundet med en aromaintensitet, jeg sjældent møder i andre hvidvine.
Denne udgave fra alsace-producenten Leipp Leininger oser af druesødme og eksotiske krydderurter. Jeg fornemmer duft af både karry, cayenne og gurkemeje. Smagen er som at bide i en fuldmoden gul drue. Der er tillige indslag af syltede dåseferskner og et element af botrytis (ædel råddenskab). Vi kommer således ikke udenom en vis grad af sødme, og da vinen er ret syresvag, havner den vel mere eller mindre i kategorien ”halvtør”. Et oplagt valg til stærkt krydrede asiatiske retter, men sushi er også en mulighed. Wasabien får ikke et ben til jorden.
Alkohol: 13 pct.