Ams Tram Gram, Quartier Libre 2018, Création Calmel & Joseph, Clairette du Languedoc
Pris: 85 kr. (v/ 6 fl.)
www.andrupvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Clairette
Frisk og harmonisk sommervin lavet på 100 pct. clairette. En primært sydfransk drue, som kun sjældent optræder solo, med mindre der er tale om mousserende vine. I denne stille version fungerer den optimalt. Syre er der måske ikke alverden af, men det opvejes af en fin mineralitet.
Svagt parfumeret og sødmefuld duft. Her fornemmes både kamilleblomst, løvstikke og æblecider. I munden en pæn dybde og nuancer af hvid fersken og melon med et let spicy strejf. Lækker vin til lidt tungere fiskeretter eller cremede oste. At producenten selv foreslår den som ledsager til citrontærte, giver knap så meget mening.
Alkohol: 13 pct.