Haart, Riesling Trocken 2018, Mosel
Pris: 99 kr. (v/ 2 fl.)
www.hjhansen-vin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Riesling
Umiskendelig mosel-duft. Mineralsk og druefrugtig i en lettere tropisk og parfumeret stil. Jeg indsnuser mango, fersken og røde æbler. I munden udvides repertoiret med lime og mandarin og en ansats af acetone. Noter af saltsten giver mineralsk modspil og gør vinen ualmindelig imødekommende.
Den er som skabt til her-og-nu-indtagelse. Læskende og lækker til asiatiske retter og skaldyr – eller bare solo, når du er i riesling-humør. 5 små stjerner.
Alkohol: 12 pct.