Wine by Joe, Pinot Noir 2013, Oregon
Drue: Pinot noir
Pris: 209,95 kr
Jordbær, fugtig underskov og et strejf af kaffe og peber er smagenoterne på denne sag fra Oregon i USA.
Joe Dobbes er overhovedet i det ansete familiefirma og har sat sin signatur på denne vin, som måske bliver endnu bedre om et år eller to. Den føles stadig en anelse ”undermoden” og grøn i smagen.
Som med alle pinot noir-vine er det essentielt ikke at servere den for tempereret. Læg den gerne i køleskabet et kvarter, inden den hældes i glasset.
Vine fra Oregon er som regel lidt kostbare, og det gælder også denne vin, som alt taget i betragtning kun lige sniger sig op på de fire stjerner.
Drue: Pinot noir
Alkohol: 13,5 pct.