J. Boutin, Parcelle de Jean 2012, Saint-Joseph
Drue: Syrah
Pris: 229,95 kr. (på tilbud i februar til 159,95 kr.)
Stor og magtfuld syrah-vin med både kød, blod og blåbær i duften. Smagen er lettere flæsket med dybe bærtoner og et hint af friskkværnet peber.
Vinene fra det nordlige Rhône kan ofte være lidt rå og utilnærmelige de første år, men Parcelle de Jean her er noget nær drikkeklar og nærmest cremet i strukturen. Kan dog med fordel også gemmes tre-fem år.
En flot vin til de store gryderetter eller confit de canard.
Drue: Syrah
Alkohol: 13 pct.