Leipp Leininger, Brut, Crémant d’Alsace
86
Pris: 115 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Denne crémant egner sig bedst som aperitif med lidt spredte kanapeer til. Duften forekommer en anelse tung og sødlig med toner af æblegrød og stikkelsbærmarmelade. Boblerne er til den sløve side, og der er ikke megen friskhed at spore. I munden får du noter af henkogt frugt – fortrinsvis æble, pære og fersken. Vinen afslutter let bittert.
Normalt er jeg glad for vinene fra dette alsace-hus, men her har jeg lidt sværere ved at blive begejstret.
Alkohol: 13 pct.